Lån penge nu

Lån bliver aktuelt for langt de fleste danskere i løbet af deres liv. Det kan være til boligkøb, til en ny bil eller bare til en rejse, du altid har drømt om. Derfor findes der i dag utallige muligheder for at låne penge. Men ikke alle lån er lige gode. Oftest er det sådan, at dem, der har en god økonomisk kapacitet, også har mulighed for at tegne de bedste lån.

Hos Lånpenge.net bestræber vi os på at finde det lån, der passer bedst til din økonomiske situation. Vores mål er at finde et passende lån til dig, uanset hvad du skal bruge pengene til.

Herunder kan du se en oversigt over mulige lån:

Lån penge hurtigt og nemt

Når du låner penge, er det fordi, du har brug for en økonomisk kapital, du ikke selv råder over. Det er meget naturligt, og de færreste har penge nok til at betale et hus, en bil eller en båd uden at tage et lån af større eller mindre grad. Derfor vil du gerne have dit lån nemt og hurtigt. Alligevel har dit køb været på et overvejelsesstadie i længere tid, og du har undersøgt dine muligheder.

I andre tilfælde er der akut brug for et mindre lån. Det kan være til en flytning eller køb af en ny computer. Her har du ikke så lang betænkningstid.

Dette er mange udbydere klar over, og derfor er det i dag muligt at låne penge og få både svar og penge på samme dag.

Inden du låner dine penge, gør du dig klogt i at læse alle betingelserne for lånet, selvom det skal gå hurtigt. Det omhandler blandt andet renten og ÅOP. ÅOP står for årlige omkostninger i procent og viser, hvor dyrt dit lån reelt er. Men det kommer vi tilbage til.

I dag er det muligt at få dine penge hurtigt og nemt stort set alle steder. Men ikke alle lån er billige lån.

Find det bedste lån

Det gælder selvfølgelig om for dig at finde det billigste og dermed bedste lån for dig. Det er nemlig langt fra altid det samme lån, der er det bedste for dig som andre. Vi har opstillet nogle punkter, du skal overveje, når du vil låne penge. Disse kan være med til at guide dig mod det billigste lån:

  • Hvor mange penge skal du låne? Det er vidt forskelligt, hvor meget du kan få lov at låne både i banken og online. Hvis du skal bruge mange penge, fjernes der alligevel visse muligheder.
  • Hvor lang tid skal lånet strække sig over? Dem, du låner pengene af, stiller en tilbagebetalingsperiode. Den kan ganske vist være stor, men du skal være sikker på, at du kan betale pengene tilbage inden for perioden.
  • Hvad med renten? Renten er den vigtigste for mange lånere. Renten viser, hvor meget du skal betale tilbage udover det lånte beløb. Udbyderen vil naturligvis have noget ud af at låne dig penge. En lav rente er vigtig, men lad dig ikke snyde af den udelukkende.
  • Kig efter ÅOP. Kigger du udelukkende på renten, risikerer du at rende ind i et dyrt lån, selvom renten er billig. Gebyrer og afgifter kan være pålagt lånet, og så er en lav rente ikke meget værd. ÅOP tager højde for det hele og gør det muligt at sammenligne lån – alle parametre taget i betragtning.

Disse fire punkter er vigtige, når du skal låne penge. Vi kan ikke slå fast, hvilket lån der på stående fod er bedst for dig, men hvis du overvejer fordele og ulemper ved hvert lån og tager udgangspunkt i disse fire punkter, bør du kunne finde et, der gavner dig.

I vores låneoversigt kan du se sort på hvid, hvad du skal vide om de enkelte lån.

Hvilke typer af lån findes der?

Et lån er et lån. Alligevel kategoriseres lån i forskellige typer. Vi vil her gennemgå forskellige typer af lån.

Forbrugslånet

Et forbrugslån er et lån, der er målrettet mod et decideret forbrug. Det er derfor ikke kendetegnet ved køb af større ting som en bolig eller en bil. Med et forbrugslån kan banken eller låneudbyderen ikke kræve pant af det, du bruger pengene til. Hvis du låner penge som et forbrugslån online, er du heller ikke forpligtet til at fortælle, hvad pengene skal bruges til. Det kan være, at du bare gerne vil have lidt ekstra mellem hænderne.

Da der ikke kan sættes en garanti i lånet, er renten på et forbrugslån oftest ret høj.

SU-lånet

SU-lånet er et fordelagtigt lån for studerende, som kan være supplerende for SU’en. Lånet tegnes for et år ad gangen, hvor den studerende kan vælge, hvilke måneder der ønskes supplement til SU’en, samt hvor meget der ønskes op til 3.000 månedligt. Renten på et SU-lån er 4%, men ændres efter studiet til diskontoen plus 1%. Diskontoen er pt. på 0%, og det giver dig et lån med en rente på 4% i studietiden og 1% efter studietiden. Et meget billigt lån for studerende. Du betaler dit lån tilbage efter endt uddannelse.

Boliglånet

Et boliglån tegnes i banken med henblik på køb af en ejendom. Lånet skal finansiere det, der ikke dækkes af realkreditlånet. Du kan godt bruge et boliglån til noget andet end en bolig, men banken vil stadig stille pant i din ejendom. Det kan i værste tilfælde resultere i, at banken sætter din ejendom til salg, hvis du ikke kan betale dine ydelser på lånet. Af den grund er et boliglån også et billigt lån, da banken har en garanti i din bolig.

Billånet

Dette lån bruges til at købe en bil med. Du kan låne til at dække hele beløbet for bilen eller blot en del af den, hvis du selv har nogle penge i forvejen. Et billån foretages oftest i banken, men der findes også bilforhandlere, der kan indgå i en finansieringsaftale. Hvis der er tale om sidstnævnte, har forhandleren et samarbejde med en bank eller har sit eget finansieringsselskab. Sikkerheden stilles i bilen, så din bil kan i værste tilfælde blive solgt, hvis du ikke kan dække lånet. Derved kan udbyderen få penge fra salget.

Realkreditlånet

Et realkreditlån bruges i forbindelse med køb af en ejendom. Realkreditlånet kan dække 80% af boligens værdi, mens du selv skal finansiere resten eller foretage et boliglån. Det største spørgsmål ved et realkreditlån er, om det skal tages med en fast eller variabel rente. Vælges der et lån med en variabel rente, er der tale om et flexlån, et rentetilpasningslån eller et obligationslån med variabel rente. Vælges en fast rente, er det et obligationslån.

Kviklånet

Et kviklån er et hurtigt, mindre lån, som lånes på nettet. Beløbet varierer fra cirka 1000-10.000 kroner. Du sender en ansøgning, og i dag er udbyderne indrettet sådan, at du oftest får både svar og penge på samme dag. Kviklånet er beregnet til dig, der skal have lappet et økonomisk hul lige nu og her. Da kviklånet kan være en desperat løsning, er det også et af de lån, der er dyrest. Det er vigtigt at notere, hvis du overvejer at tage et kviklån. I dag findes der dog muligheder for at tage et kviklån på op til 4.000 med 0% i rente. Dog skal pengene betales tilbage efter en måned.

Banklån vs. låneudbydere

Set i store træk er der to steder, du kan låne penge. I banken eller hos online låneudbydere. Boliglån, realkreditlån, billån med videre finder som oftest sted i banken, mens et kviklån er et online lån. Derfor er det blot underkategorier i overkategorierne ‘banklån’ og ‘online lån’. Vi vil prøve at forklare dig forskellen på de to lånemuligheder, så du kan blive bedre rustet til at finde et billigt lån.

Banklånet er det mest kendte lån. Du skal bruge penge til en bil, en bolig eller noget andet, og derfor tager du i banken for at snakke med din bankrådgiver. Netop det at du får snakket med en om lånet, dine muligheder og betingelserne ved lånet kan være en god tryghedsfaktor. Det kan banken tilbyde.

Dog kan banken også være en smule krævende i forbindelse med et lån. De stiller oftest store krav og vil se oversigt over privatbudget, årsopgørelser og lønsedler. Dertil har banken ret til at afvise dig et lån. Det kan for eksempel skyldes, at du flere gange har benyttet dig af overtræk. Derfor findes der også online lån.

Online lån er bedre egnet til hurtige lån, end banken er. Her skal du ikke gøre rede for, hvad pengene skal bruges til, ligesom du ikke skal snakke med nogen. Pengene lånes online, som navnet indikerer.

Når du låner online, er det vigtigt, at du undersøger dine muligheder. Her er nemlig flere, end du vil have i banken. Et online lån vil oftest have en højere rente end banklånet, men så vil løbetiden være kortere. Derfor er online lånet ikke nødvendigvis et dårligt alternativ.

Sørg for at få flere tilbud på online lånet og tag højde for de fire punkter, der er beskrevet i afsnittet ovenfor.

Hvad kan et banklån?

Et banklån er et lån, du tager i din bank – deraf navnet. Banklånet benyttes i de fleste tilfælde til store beløb, der for eksempel kunne indebære køb af en bolig. Banklån omhandler store lån, fordi ÅOP er lavere end ved online lån, men også fordi at banken vil have pant i noget. Det kunne være den ejendom, du køber. Derfor fungerer banklån bedst til store lån.

Banklån har den fordel, at ÅOP er lavere end ved et online lån. Derfor bliver lånet billigere for dig i sidste ende. I hvert fald i mange tilfælde. Derfor kan banklånet give dig ro i sindet i form af en lav tilbagebetaling.

Derudover er der menneskelig kontakt, når du tegner et banklån. Du tager ned og snakker med din bankmand, og han/hun kan rådgive dig på bedste vis. Det kan være en god tryghedsfaktor. Omvendt kan det også være en grænseoverskridende faktor at fremlægge sin økonomi over for en bankmand.

Banklån er gavnlige til store og længere lån, men de kan være svære at få. Banken vil ikke bare have en form for garanti, den vil også se dine lønsedler, årsopgørelser og kigge på din privatøkonomi. Derfor kan banken vurdere, om du er egnet til lånet, og banken kan til enhver en tid sige nej til at låne dig penge. Ligeledes vil de vide, hvad du skal bruge pengene til.

For at opsummere banklånet har vi lavet en række fordele og ulemper:

Fordele ved et banklån:

  • Lav ÅOP
  • Tryghedsfaktor ved at snakke med en person om lånet
  • Lang tilbagebetalingsperiode

Ulemper ved et banklån:

  • Banken er meget krævende og vil have garantier og gennemgår din økonomi for at tjekke, om du er egnet til lånet
  • Banken kan afvise dig, hvis den ikke synes, du er egnet til lånet
  • Eventuelt følelsen af at fremlægge sin økonomi foran en bankmand kan være pinlig

Hvad er renten på online lån?

Online lån har som hovedregel en højere rente end banklån, men dermed er det ikke sagt, at online lån ikke kan være en god løsning i dine bestræbelser på at finde billige lån. Oftest er løbetiden kortere. Vi kigger lidt nærmere på, hvad renten på online lån ligger på.

Allerførst skal det slås fast, at renten kan variere rigtig meget. Derfor er der ingen fast rente på alle online lån. Dernæst er der stor forskel på, hvor mange penge du kan låne hos diverse udbydere. Det spiller også ind på, hvilken rente der sættes.

Vi har kigget lidt nærmere på online lån og dets renter. Her svinger renten fra 0 til 23,14% som startrente. Er det bedste lån så det med 0% i rente og det dårligste det med 23,14%? Nej, ikke nødvendigvis. Renten afspejler ikke hele din tilbagebetaling.

0% i renten lyder godt, og det er det i princippet også, men det er kampagner. Her tilbyder en onlineudbyder dig at låne penge for 0% i rente, men det er kun én gang og kun et mindre lån. Indtil videre har vi ikke fundet lån, der overskrider 4000 med 0% i renten, og så skal du betale pengene tilbage efter en måned. 0% i rente-lånene er gode lån til den, der mangler et par tusinde kroner akut, og som kan betale tilbage igen i næste måned. Skal du låne til en bil, er disse lån udelukket.

Kan jeg låne penge, selvom jeg er registreret i RKI?

Det kan være svært at låne penge, hvis du er registreret i RKI, men det er ikke umuligt. Derfor kan du godt låne penge, selvom du står i RKI. Dog er der store omkostninger forbundet med en lån som RKI-registreret.

RKI er et register, hvor alle landets dårligste betalere er registreret. Derfor er det skidt for dig at være registreret i RKI, når du vil låne penge. Her er det ikke muligt for dig at låne til en bolig eller en bil.

Mange låneudbydere vil lukke for lån hos disse, men det er muligt at låne penge som RKI-registreret. Vi anbefaler dog, at du kommer ud af RKI, før du låner penge. Skulle det dog være strengt nødvendigt for dig at optage et lån som registreret i RKI, er der følgende ting, du skal vide:

  • Dit lån vil være dyrere end et kviklån og væsentligt dyrere end et banklån
  • Udbyderen vil have pantsætning i dine ejendele
  • Store afdrag
  • Indskud

Af disse årsager fraråder vi kraftigt, at du optager lån, når du står i RKI. Det er bedre at indgå en aftale med dine kreditorer om at afdrage over en længere periode, selvom de har strenge krav. At låne penge for at komme ud af RKI vil blot gøre gælden større, da du ikke vil kunne betale dit lån tilbage til tiden. Dette lån har dertil en høj rente, og udbyderen kan bede dig pantsætte dine ejendele for at få penge fra salget.

Derfor frarådes det kraftigt at tegne et lån, når du står i RKI. Det er vigtigt at påpege, at du højst sandsynligt står i RKI, fordi du ikke har kunne betale et andet lån. Det er dumt at betale et lån med et lån. Sågar et dyrere lån. Det ender med, at du kommer til at skylde flere penge, end du først gjorde. Derfor gør du på ingen måde dig selv en tjeneste ved at optage et lån som RKI-registreret.

Kan det så slet ikke være en god idé at tage et lån, når du står i RKI? Som udgangspunkt ikke. Den eneste logiske grund kan være, at du ved, du får mange penge snart. Derved kan du betale dine nye lån af.

Hvad betyder ÅOP?

Som tidligere nævnt betyder ÅOP årlige omkostninger i procent. ÅOP er en meget interessant og vigtig faktor, når du skal vælge et lån. Det gør det nemlig muligt for dig at sammenligne dine lånemuligheder.

ÅOP fortæller, hvor dyrt dit lån reelt er årligt. Med renter, gebyrer, oprettelse og alle andre udgifter inkluderet. Derfor kan du holde to låns ÅOP op mod hinanden og se, hvilket lån der er det bedste samlet set.

Lad os tage udgangspunkt i eksemplet nævnt i afsnittet ovenfor. Vi tager lånet med en rente på 23,14% fra Profil Lån og et lån med en rente på 14,71% fra Anna Finans. Lånet fra Profil Lån har en ÅOP på 27,40%, mens lånet fra Anna Finans har en ÅOP på 20,5-32,7%. Derfor kan det sagtens tænkes, at lånet fra Profil Lån er det bedste.

Hvordan kan det så være? Jo, i et lån kan der være utallige faktorer, der hæver ÅOP. Det kan være, at der er et dyrt stiftelsesgebyr ved lånets start. Dertil findes der ekspeditionsgebyr, tinglysningsafgifter og andre former for gebyrer, der er med til at gøre lånet dyrt. Derfor kan en lav rente godt resultere i en høj ÅOP, da ÅOP tager højde for alle disse gebyrer.

ÅOP er en oplagt måde at sammenligne forskellige lån på, og det fremgår af kreditaftaleloven, at banker og andre låneudbydere skal vise ÅOP, så du som låner kan få det bedste lån til dig. Når du sammenligner ÅOP, skal du være opmærksom på, at du sammenligner identiske lånetyper. Det betyder, at lånetypen og løbetiden skal være den samme, ligesom der skal være samme skattemæssig behandling og indfrielsesvilkår.

ÅOP er skabt, fordi det ikke altid er lånet med den laveste rente, der er det billigeste lån.

Af den årsag kan du ikke sammenligne lange og korte lån samt lån med en fast og variable rente.

Lån penge og få dine drømme opfyldt

Lån penge nu og indfri dine drømme. Så simpelt kan det siges. For det er dét, lån handler om. Det handler om, at du får købt drømmebilen eller drømmeboligen. Det handler om, at du får købt en ny computer, som du længe har ønsket dig. For mange er lån indbegrebet af noget negativt, fordi det ses som et usikkert element. Hvordan får du betalt tilbage, og skal du nu tænke på dit lån hele tiden?

Det er en forkert måde at anskue et lån på. Hvis du er grundig i din forberedelse af lånet og undersøger dine muligheder, vil du finde et lån, der egner sig godt til dig. Både med rente, ÅOP og løbetid. Lånet giver dig mulighed for at gøre noget, du ellers ikke kunne, og så kan du betale lige så stille af, mens du nyder at bo i et nyt hus eller køre på arbejde i en ny bil.

Det er værd at huske på, at du lige så stille afdrager på dit lån. Derfor kan du sagtens betale 100.000 af på tre år + renten, selvom du ikke har 100.000 at give væk lige nu og her. Du betaler for at låne penge i form af renten, men du betaler også for at afdrage i mindre doser, der er til at betale.

Lånet skal ikke ses som en sidste udvej eller et usikkert element. Du skal have respekt for dit lån, og du skal undersøge dine muligheder grundigt, inden du låner, men det skal ses som en mulighed. En mulighed for at gøre noget, du ellers ikke kunne.